Smartlog v. II » SEO - Lær SEO, her!
Opret egen blog | Næste blog »

Artikler om SEO

20. feb 2012 10:55, fenris

Vil du vide lidt mere om SEO, den grundlæggende del, er det ikke her du skal læse om det. Her kigger vi nemlig primært på teknikker inden for SEO. Ved du ikke hvad SEO er, er det vigtigt at du først sætter dig ind i det, inden at du begynder at arbejde med specifikke arbejdsopgaver. Du kan læse det grundlæggende om SEO her.

På dansk benytter man ikke lige så ofte ordet SEO, men i stedet bruger man søgemaskineoptimering, da SEO også står for Search Engine Optimization er disse to en og samme ting. For en dansk introduktion til søgemaskineoptimering, klik her.

 

De undervurderede underoverskrifter

12. feb 2012 10:01, fenris

I modersproget for al webdesign, HTML, benyttes såkaldte H-tags for at indikere hvilken del af teksten i et afsnit, der er ment som overskrift, underoverskrift og så fremdeles. I denne sammenhæng er det essentielt at hver eneste webside indeholder én overskrift i H1-format, mindst én underoverskrift i H2-format og eventuelt flere underoverskrifter i H3-format.

Ud over at bryde teksten op i afsnit og dermed øge læsbarheden, vejer disse underoverskrifter også tungere end brødtekst i søgemaskinernes vurdering af webtekster. Sørg derfor for at bruge relevante keywords i underoverskrifter, men husk at den primære fokus som sagt er de fysiske læsere. Underoverskrifter er en glimrende mulighed for at placere CTA’er (call to actions) gennem teksten, og på den måde øge konverteringsgraden på websitet, det skal man huske at holde sig for øje, når man arbejde med SEO. Tekst er en meget vigtig del af SEO, faktisk en af de vigtigste.

 

 

Sådan optimeres webtekster til søgemaskinerne

12. feb 2012 09:58, fenris

Selvom søgemaskinerne i højere grad end nogensinde før analyserer sig frem til værdien af og indholdet i webtekster på baggrund af semantisk analyse og avancerede algoritmiske parametre, er det stadig muligt at optimere sine webtekster til søgemaskinerne i en ganske almindelig editor som Microsoft Word. Som en ekstra bonus resulterer disse teknikker oven i købet også ofte i en bedre læseoplevelse og større konverteringsgrad fra fysiske besøgende, så begge modtagergrupper tilgodeses på en gang.

Fed, kursiv og understreget


Præcis som fysiske læsere som oftest lægger mærke til at et bestemt vigtigt ord er markeret med fed eller kursiv, opfatter søgemaskinerne også disse signaler i deres analyse og vurdering af webtekst. Det er derfor en god ide at markere sine mest vigtige og væsentlige keywords med en eller begge af disse nogle få gang i løbet af en webtekst, men det er meget vigtigt at det ikke overdrives. Tag de æstetisk kritiske briller på, og sørg for at gøre teksten så indbydende og læsbar som overhovedet muligt. De fysiske læsere er – når alt kommer til alt – de eneste som kan konvertere til betalende kunder.